Velkommen
Psykoterapi
Stress
Adoption
Kurser
Om mig
Kontakt
Links
e-mail me


Terapiklinik2.jpg

rikke-4.jpg

Hvad er psykoterapi?

Mange mennesker oplever, at livet udvikler sig i en anden retning end den, de oprindeligt havde forestillet sig. Livet forekommer ofte komplekst og uforståeligt, og det kan være svært at finde mening med det hele.

Når det ind imellem bliver svært, har vi alle brug for at blive mødt med forståelse, rummelighed og anerkendelse af det som vi oplever.

At turde sætte ord på det vi oplever i en mere ucensureret udgave end den vi normalt leverer til folk i vores dagligdag, kræver mod, men er ikke desto mindre frigørende og helende.

I psykoterapi vil du blive støttet i at intet er forkert i dig. Alt er acceptablet, fordi det er en del af det at være dig, fordi det er en del af det at være menneske, som vi alle deler.

Når tanker, følelser og oplevelser får lov at komme til udtryk og blive mødt med fuld accept, får vi nye måder at være i verden på. I større fred og harmoni med os selv.

Måske bliver dette døråbneren til en ny forandring i dit liv og i de relationer du lever. Det er nemlig sådan, at når vi lærer at acceptere os selv som dem vi er og begynder at give os selv omsorg, så bliver vi også bedre i stand til at drage ægte omsorg for andre.

Jeg tror på, at vi alle har evnen til forandring; roden i os til at finde mening med livet og potentialet i os til at opnå høj livskvalitet.

At indlede en terapeutisk proces kan altså godt betyde en ny begyndelse på livet. En ny chance. Men samtaleterapi er ikke genveje til lykken eller en mirakelkur, der fritager os for at tage eksistentielt ansvar for os selv.

Jeg sidder ikke inde med de forkromede løsninger på dit liv. Men jeg stiller mig til rådighed som et ligestillet medmenneske, der kan støtte dig i at undersøge dit indre univers, på en måde så du vil reflektere over din livssituation, og i samarbejde vil vi forsøge at afdække dine valgmuligheder i livet.

Hvorfor gå i psykoterapi?

Terapien foregår i dit tempo og emnerne bestemmer du. Der er som udgangspunkt ikke noget som er rigtig eller forkert, eller for stort eller småt at tale om. Men det kan for eksempel handle om:

Din trivsel:

  • Vende udbrændthed og stress til overskud i hverdagen

  • Vende modløshed og depression til glæde ved livet igen

  • Få bearbejdet sorg, tab og tidligere traumer

  • Få talt åbent om ensomhedsfølelser og komme ud af isolation

  • Få hjælp til psykosomatiske symptomer som angst og fobier

  • Blive bedre til at takle præstations- og eksamensangst

  • Få bearbejdet barndommens landskaber og leve mere frit som voksen.

Dit familieliv:

  • Finde gnisten og varmen i parforholdet igen

  • Få sparring i forhold til børn, hverdags- og familieliv

  • Få ryddet op i skilsmissen og komme videre i dit liv

  • Få hjælp til at udrede svære familiemæssige konflikter

  • Få vejledning i forhold til dit barns og dermed familiens vanskeligheder

  • Få vejledning i forhold til adoption, enten som voksen adopteret eller som adoptivforældre.

Din arbejdsplads:

  • Få bedre forhold på dit arbejde, til din leder eller kolleger

  • Få supervision i forhold til svære sager på dit arbejde

Din selvudvikling:

  • Lære dig selv at kende og finde dit selvværd

  • Blive mere bevidst om dine reaktionsmønstre og uhensigtsmæssige vaner

  • Blive mere bevidst om din måde at være sammen med andre på

  • Blive god til at udtrykke dig som den du er

  • Finde dine indre ressourcer, opdage nye mål og måske gå nye veje

  • Lære at sætte sunde grænser over for dine medmennesker

  • Lære at meditere og skabe ro og balance i hverdagen

  • Lære at leve med naturligt tilstedevær og mindfulness.