Fokus på dine oplevelser


I min verden er alle oplevelser virkelige og betydningsfulde, så vi tager altid udgangspunkt i dine oplevelser som sandhedsværdi. Da vi altid vil have forskellige oplevelser af hændelser er det vigtigt at undersøge, hvad der ligger til grund for netop dine oplevelser, som måske er helt anderledes end mine. Dette tvinger os til at gå i dybden med den måde du igennem livet har ”lært” at læse verden og menneskene omkring dig på, startende ved dine helt nære familiære relationer. Vi vil på den måde arbejde med din ”her-og-nu” oplevelse som den fremstår i dag med et tilbageskuende blik på hvor og fra hvilke tidligere oplevelser du er påvirket af fortiden.